Tre gode grunde der giver dig en effektiv og hurtig fysioterapi:
Jeg bruger 30 % færre konsultationer end lands- og regionsgennemsnittet for et fysioterapeutisk forløb.
Du får 30-50% længere konsultationer og dermed mere tid til dig og dit problem.
Jeg har et højt og specialiseret kompetenceniveau på ryg- og nakkeområdet og er godkendt specialist i muskuloskeletal fysioterapi.
“Mine patienter skal opleve at de bliver behandlet med respekt, bliver taget seriøst og får afklaring samt behandling for deres smerter i muskler og led.”
Jeg er uddannet fysioterapeut i 2005 og har siden opnået, via efter-uddannelse, det højeste kompetenceniveau i McKenzie-regie (Dip. MDT) inden for ryg- og nakkesmerter og som en af få fysioterapeuter i Danmark godkendt som specialist i muskuloskeletal fysioterapi.
Hvem er jeg så udover at være ham fysioterapeuten med kompetencer indenfor ryg- og nakkesmerter samt sportskader, og som synes han arbejder med det mest spændende område indenfor sundhedssektoren?
Jeg er 44 år og gift med Randi som også er fysioterapeut. Vi har 3 drenge som laver alt det mindre børn gør bedst – holder deres forældre beskæftiget med alverdens morsomme og til tider, fra et forælder perspektiv, urimelige påfund!
Udover at praktisere fysioterapi i Aalborg forsøger jeg at dyrke regelmæssigt fysisk aktivitet og er helt overbevist om at fysisk aktivitet af den ene eller anden art er den bedste “pensionsopsparing” jeg kan lave med det mål for øje at undgå begrænsninger i de aktiviteter jeg ønsker / har i mit liv hvad enten det er løbeturen, et smut i træningscentret eller at cykle på havnen med ungerne.
Med venlig hilsen Brian Østergaard Sørensen
“Allerede efter den første behandling mærkede jeg at smerterne i lænden var blevet mindre.”