Først og fremmest er slidgigt (kaldet degenerative forandringer) forandringer i vores knogler og diskusskiver i rygsøjlen og dermed i de led som udgøres af knoglerne og diskusskiverne. De ændrer udseende med alderen lidt lige som rynkerne i huden tager til med alderen.
Forandringerne kan i nogle tilfælde også skyldes hårdt fysisk arbejde og ligeledes være genetisk disponerede.
Langt størstedelen af de med slidgigt vil være uden symptomer. Det er som nævnt en naturlig del af aldringsprocessen og derfor er det meget heldigt det ikke altid er smertefuldt.
Diskusskiven er bygget til at fordele vægt og tryk ensartet og for at kunne opfylde det krav er den lettere elastisk og væskeholdig. Fra ca . 30 års alderen bliver den gradvist mindre elastisk og væskeholdig og derfor forringes dens evne til at fordele trykket ensartet også. En yngre diskusskive vil på en mr scanning se hvid ud mens en ældre diskusskive vil være mørkere og reduceret i højden. Ligeledes ses mindre sprækker i selve diskusskiven.
At diskusskiven mister højden belaster knoglerne yderligere. Det resulterer i at nogle af knoglerne danner kalkudvækster som kan være med til at reducere bevægligheden i ryggen (det sker typisk i de led der kaldes facetleddene). En anden problematik med tilvæksterne er at det reducerer den plads hvor nerverne passerer og dermed kan forårsage afklemning af selvsamme nerver.
De store flader på knoglerne som grænser op til diskusskiverne (kaldet endepladerne) undergår ligeledes nogle forandringer som udover kalkudvæksterne er små revner i det ydre (endeplade frakturer).
De beskrevne forandringer i ovenstående vil nogle gange forekomme på et led og ved andre mennesker i flere led i rygsøjlen.