Fysioterapi mod iskias smerter arbejder mod at lette smerterne i dit ben så du igen kan gøre det du har lyst til.
Hos FysioAalborg undersøger vi dig grundigt. Ved iskias smerter undersøges bl.a. din muskelstyrke, følesansen, reflekserne samt fleksibiliteten i dit nervevæv og din bevægelighed i ryggen for at få et overblik over hvor stort problemet er. Viser undersøgelsen at fysioterapi er det rigtige tilbud behandles dine iskias smerter som du kan læse herunder. Giver undersøgelsen grund til at tro at der er et stort tryk på din nerve som fysioterapi ikke kan afhjælpe effektivt sendes du retur til din egen læge som så henviser dig videre til de rette speciallæger. På den måde får du den bedst mulige behandling hurtigst muligt.
Iskias smerter er kendetegnet ved smerter i balle og ben og siger som sådan ikke specifikt hvad der er galt. Nogle gange er smerterne bare i ballen mens de andre gange bevæger sig helt ned i underbenet. Iskias smerter kommer i mange former og varianter alt lige fra en skydende / jagende meget voldsomme smerter til de mere diffuse og dybe og nogle gange summende / snurrende fornemmelser i benet.
Iskias nerven kommer fra lænderyggens led. Det er en stor nerve som fra lænden løber ned gennem ballen forbi dit bækken og videre ned i dit ben for senere at forgrene sig i nogle mindre nerver. Det er kroppens største nerve. Iskias nerven forsyner både dine muskler så du kan udvikle kraft til f.eks et fodafsæt og huden i benet så du kan føle.
Hvad er årsagen og hvordan behandles iskias smerter?
Pladsmangel i rygsøjlens led er hyppigt årsagen. Nerven er kommet i klemme og trykkes hvilket gør at den irriteres. Det kan være pga. den naturlige aldringsproces i rygsøjlen som gør at der er mindre plads til selve nerven eller det kan skyldes en mindre revne / udbulning på en diskusskive som irriterer eller en diskusprolaps. En meget stor del af de med pladsmangel bliver hurtigt bedre når de anvises den rigtige øvelse til at lindre smerterne med. Når der så ikke længere er pladsmangel og noget tryk på nerven og dermed ingen irritation er det vigtigt, at du vejledes igang med det som har været besværligt og smertefuldt mens du havde dine iskias smerter. Det vil hjælpe med at forebygge at det sker igen.
Arvævsdannelse i og omkring nerven giver også nogle gange iskias smerter. Arvævet gør at nerven ikke er så fleksibel og elastisk som den burde være. Årsagen kan være en tidligere rygproblematik, efterveerne af en diskusprolaps eller måske følger efter en rygoperation. Er arvæv årsagen til smerterne i benet bør der arbejdes målrettet på at gøre nerven / arvævet mere fleksibelt. Det gøres ganske simpelt ved at man strækker regelmæssigt i arvævet.
Er arvæv i og omkring iskiasnerven problemet vil der gå nogle uger inden der opleves en bedring i symptomerne. Omvendt vil din fysioterapeut sjældent sige der er noget du ikke må og det oplever mange som en lettelse at få af vide. For sundhedsfaglige er her en publikation om emnet med en case report om senfølger efter diskusprolaps.
Medicinske sygdomme kan også forårsage smerterne i benet. Eksempelvis betændelsestilstande og problemer med organerne i underlivet. I de få tilfælde hvor iskias smerterne kommer pga. noget sådan vil den fysioterapeutiske undersøgelse konkludere at fysioterapi ikke er relevant. Derfor henvises du tilbage til egen læge til videre udredning og formentligt medicinsk behandling.
Relevante øvelser
“Jeg er efter mit forløb hos Brian kommet over min diskusprolabs uden at skulle opereres.”