Hos FysioAalborg er der 4 ting som er væsentlige at nævne når vi taler om slidgigt og hvad vi kan hjælpe med når du har slidgigt i ryggen eller nakken.
Reducere og mindske dine smerter hvad enten vi taler om slidgigt i nakken eller ryggen. Det gøres ved hjælp af 1 – 2 målrettede øvelser som kombineres med behandling af fysioterapeuten.
Genvinde din bevægelighed så du igen kan gøre de ting i dagligdagen som er blevet besværlige og smertefulde. Måden at opnå dette på er ved den samme øvelse og fysioterapeutisk behandling som reducerer dine smerter.
Bibeholde og forebygge. Ved nogle patienter med slidgigt vil man ikke kunne skabe en reduktion af smerterne eller øge bevægeligheden. Så her er formålet at bibeholde og forebygge forværring. Typisk er tilgangen nogle få simple øvelser som passes ind i din dagligdag og i andre tilfælde vil det give mening at kombinere det med f.eks et træningsprogram eller andet fysisk aktivitet.
Information om hvad slidgigt og hvordan du skal forholde dig til det og hvordan du med små ændringer i hjemmet som f.eks sidde og ligge stillinger kan reducere dine smerter og øge livskvaliteten. Herunder informere om din forventede prognose.
Men hvad er slidgigt i nakken og ryggen så i grunden?
Først og fremmest er slidgigt (kaldet degenerative forandringer) forandringer i vores knogler og diskusskiver i rygsøjlen og dermed i de led som udgøres af knoglerne og diskusskiverne. De ændrer udseende med alderen lidt lige som rynkerne i huden tager til med alderen.
Forandringerne kan i nogle tilfælde også skyldes hårdt fysisk arbejde og ligeledes være genetisk disponerede.
Langt størstedelen af de med slidgigt vil være uden symptomer. Det er som nævnt en naturlig del af aldringsprocessen og derfor er det meget heldigt det ikke altid er smertefuldt.
Diskusskiven er bygget til at fordele vægt og tryk ensartet og for at kunne opfylde det krav er den lettere elastisk og væskeholdig. Fra ca . 30 års alderen bliver den gradvist mindre elastisk og væskeholdig og derfor forringes dens evne til at fordele trykket ensartet også. En yngre diskusskive vil på en mr scanning se hvid ud mens en ældre diskusskive vil være mørkere og reduceret i højden. Ligeledes ses mindre sprækker i selve diskusskiven.
At diskusskiven mister højden belaster knoglerne yderligere. Det resulterer i at nogle af knoglerne danner kalkudvækster som kan være med til at reducere bevægligheden i ryggen (det sker typisk i de led der kaldes facetleddene). En anden problematik med tilvæksterne er at det reducerer den plads hvor nerverne passerer og dermed kan forårsage afklemning af selvsamme nerver.
De store flader på knoglerne som grænser op til diskusskiverne (kaldet endepladerne) undergår ligeledes nogle forandringer som udover kalkudvæksterne er små revner i det ydre (endeplade frakturer).
De beskrevne forandringer i ovenstående vil nogle gange forekomme på et led og ved andre mennesker i flere led i rygsøjlen.
Få hjælp af professionel fysioterapeut
Det var lidt om hvad slidgigt i ryggen er, men husk det er med slidgigt som med rynker, det gør oftest kun ondt når man kigger på dem. Det betyder også at man ved de fleste mennesker over 30 – 40 år vil kunne se de ovenfor beskrevne forandringer i et vist omfang hvis man tog røntgen billeder eller mr scanninger, men at der langtfra altid vil være en sammenhæng mellem billedediagnostikken og smerterne.
Ønsker du at vide om dine smerter skyldes slidgigt og hvad du kan gøre for at afhjælpe smerterne så ring på 30 71 14 15 for at bestille tid eller få en uforpligtende snak.
Vil du gerne gøre noget godt for din ryg, forebygge rygproblemer eller reducere de rygproblemer du har. Mangler du en struktureret og simpel plan? Så er programmet målrettet til dig.
“Jeg er efter mit forløb hos Brian kommet over min diskusprolabs uden at skulle opereres.”