Jeg har tidligere lavet et indlæg om coremuskulaturen (mave-, bækken- og rygmusklerne) og betydningen af sideforskel. Dette indlæg beskæftiger sig yderligere med området.
Har du læst nogle af indlæggene på FysioAalborgs hjemmeside er du uden tvivl klar over at ondt i ryggen ikke altid er ensbetydende med at der kun er tale om skadede muskler og led men at det derudover involverer patienternes daglige liv og hvorledes de og deres omgivelser håndterer rygsmerter. Derfor vil en snæver tilgang udelukkende fokuseret på smertedæmpende behandling på netop muskler og led ofte være uhensigtsmæssig for disse patienter og i værste fald forværrende på symptomerne – ja den er god nok, nogle patienter oplever faktisk at symptomerne forværres ved træning !
Har man som patient fået at vide at man skal træne sine muskler fordi man har svage eller skadede muskler giver det god mening, at det er det man retter sig imod som patient da man jo ikke er interesseret i at de bliver mere skadet end de allerede er. Problemet er bare, at det ofte ikke er så simpelt og at en del af disse patienter ikke får det bedre og måske endda på trods af masser af træning og ikke mindst fokus på at spænde op i mave- og rygmuskulaturen også kendt som coremusklerne, hele tiden oplever en forværring.
Det er klart at vores dagligdag hvad enten vi er almindelige mennesker eller atleter stiller et varieret krav til muskelarbejdet som vi skal honorere. Nogle bevægelser kræver masser af spænding mens andre kræver en afslappet muskulatur, hvilket den velfungerende krop selv regulerer for under bevægelser og aktiviteter.
Et eksempel som vi alle udsættes for dagligt er at vi i et eller andet omfang udfører almindelig gang og her går vi jo ikke rundt og tænker på at spænde i ballerne når vi sætter af eller spænder lårmusklerne inden vi sætter hælen i jorden igen – derfor giver det heller ikke mening at vi skal gå rundt og tænke på at spænde op i maven og dermed coremusklerne når vi f.eks står ved køkkenbordet eller leger med vores børn.
For meget styrke og spænding i netop mave og rygmusklerne (Core musklerne) hindrer frie bevægelser og kræver mere energi. For meget fokus på at skulle spænde op i maven hele tiden stresser os og fører til bekymring og i værste fald angst for bevægelse hvilket man ved er med til at forværre situationen for mange rygpatienter. Derudover tyder noget på at den voldsomme fokus og spænding på mave og rygmusklerne ved nogle atleter rent faktisk er medvirkende til stress frakturer (mindre brud på knoglerne som skyldes for meget aktivitet og belastning).
Mange kroniske rygpatienter har en overaktiv mave og rygmuskulatur og derfor giver det god mening at man i stedet fokuserer på at reducere frygten for bevægelse og aktivitet så bevægelserne bliver afslappede og naturlige igen mere end at det handler om at spænde musklerne bevidst hele tiden for at reducere rygsmerterne.
Opsummeret er det mine tanker at det handler om at de som rent faktisk har brug for træning af mave og rygmuskler anvises dette – men så skal de også blive bedre og ikke værre. At der ikke fokuseres udelukkende på træning af muskler og led da det i mange tilfælde vil være alt for snævert, skadeligt og skabe kronikere med begrænset funktionsniveau og livskvalitet. Samt at man i stedet arbejder med det som folk beskriver er problemet og arbejder med funktionsniveauet.
Kilder:
Dankaerts, W., P. O’Sullivan, A. Burnett and L. Straker (2009). “Dankaerts W, O’Sullivan P, Burnett A, et al. Discriminating healthy controls and two clinical subgroups of nonspecific chronic low back pain patients using trunk muscle activation and lumbosacral kinematics of postures and movements: a statistical classification model.” Spine 34: 1610-1618.
Gubler, D., A. Mannion, P. Schenk, M. Gorelick, D. Helbling, H. Gerber, V. Toma and H. Sprott (2010). “Ultrasound tissue Doppler imaging reveals no delay in abdominal muscle feed-forward activity during rapid arm movements in patients with chronic low back pain.” Spine 35: 1506 – 1513.
Mannion, A., F. Caporaso, N. Pulkovski and H. Sprott (2012 ). “Spine stabilisation exercises in the treatment of chronic low back pain: a good clinical outcome is not associated with improved abdominal muscle function.” Eur Spine J 21: 1301–1310.
Du kan læse mere om coremuskler og rygsmerter her
