Lumbal spinal stenose

Lumbal spinal stenose.

At problemer med ryggen kan give udstråling til det ene eller begge ben er ikke ukendt. I folkemunde kaldes det ofte iskias smerter eller bare iskias. Dette dækker dog over mange underliggende tilstande og diagnoser. Mange med rygsmerter og udstråling får det bedre, så derfor kunne man være tilbøjelig til at sige at det ikke betyder noget om man har den ene eller den anden diagnose som giver disse bensmerter eller symptomer om man vil.
Jeg er af den overbevisning at vi bør forsøge efter bedste evne at skelne disse diagnoser fra hinanden. Netop så vi bedst kan tilrettelægge en plan og fortælle folk om deres prognose.
En af de ryglidelser som kan give bensymptomer er lumbal spinal stenose. Bensymptomer kan både være snurren, prikken, stikken, deciderede smerter og i nogle tilfælde træthed og tab af styrken. Lumbal spinal stenose har på ingen måde samme gode prognose som f.eks en diskusprolaps eller uspecifikke lænderygsmerter med udstråling har, men det vender jeg tilbage til.

Lumbal spinal stenose forekommer når der er pladsmangel til nervevævet enten centralt i spinalkanalen eller lateralt. Se nedenstående billede som indikerer hvor der kan forekomme afklemning / irritation / iskæmi af nervevævet.

Det er hyppigt forekommende hos den del af befolkningen som er over 60 år. Det betyder også at det er en tilstand som opstår i takt med at rygsøjlen modnes og får lidt flere “rynker”. Den lumbale spinal stenose forekommer typisk på de nederste par led i lænderyggen.
Hvor mange der får en symptomatisk lumbal spinal stenose er lidt usikkert. Dette fremgår af et større dansk forskningsstudie fra 2020 af Jensen og kolleger. Her fandt de at det forekom hos 11%. At jeg skriver symptomatisk skyldes at mange med alderen vil kunne få foretaget en mr-scanning hvorpå der kan ses for lidt plads til nerven og dermed spinal stenose. MEN disse vil ikke opleve smerter eller ubehag i deres ben. Så med så meget andet vi ser på scanninger så behøver det ikke at føre til smerter og ubehag. Det er derfor vi siger at vi behandler dig og ikke dit scanningsbillede.

De typiske tegn på lumbal spinal stenose er bensymptomer og ligeledes ofte rygsmerter. Bensymptomerne opstår under gang og dermed beretter folk med lumbal spinal stenose at deres evne til at tilbagelægge samme gangdistance som tidligere ikke længere er muligt. Symptomerne kan også forekomme ved længere tid i den stående stilling. Symptomerne bedres typisk i hvile og specielt når man sidder eller læner sig fremover, da lænderyggen er foroverbøjet og dermed “åbner man op” og gør plads til nervevævet.
En yderligere række tegn er oplistet i nedenstående boks. Det kan overvejes om man bør lave en mr- scanning, men det anbefales ikke medmindre man er i tvivl om diagnosen eller der findes tegn på forværrende og voldsommere påvirkning af nervevævet. Det skal nævnes at der ikke findes sammenhæng mellem sværhedsgraden af symptomer og det man ser på scanningsbillederne.

Prognosen for lumbal spinal stenose er ikke så god som hvis man har et rodtryk pga en diskusprolaps eller en har anden for for godartede rygsmerter. Forskningen viser at ca. 1/3 oplever bedring, 1/3 oplever at være uændret og den sidste 1/3 oplever forværring. Det er set hos et par grupper man har fulgt over henholdsvis 5 år og 11 år. Fordi prognosen er sådan er det vigtigt at man får sig en god snak med behandleren om hvad man kan forvente. Dette belyser igen vigtigheden i, at man forsøger at diagnosticerer sin klient, for hvorledes skulle man ellers kunne guide og informere om hvad de skal forvente i forhold til deres problem.

Behandlingsmulighederne er at man først bør starte med fysioterapi og såfremt det ingen effekt har bør man i nogle tilfælde overveje en kirurgisk vurdering. Sidstnævnte specielt ved de der oplever forværring. Et struktureret øvelsesprogram med nogle få øvelser med henblik på at “åbne op” er umiddelbart den mest oplagte tilgang suppleret med råd og vejledning om stillinger og forholden til symptomerne. Man bør ligeledes tage det perspektiv, at se på hvorledes man overordnet kan optimere sit helbred. Træne og bevæge kroppen på andre måder end gang, eksempelvis cykle, svømme, styrketræne, spille tennis osv så man får sin motion og dermed optimerer sit helbred. Vi ved at der med alderen kommer øvrige sygdomme til som diabetes og hjerte – kredsløbs problematikker og det er disse som anden motion skal være med til at forebygge vi får.

Som altid tak fordi du læste med

Brian

Referencer:

https://josr-online.biomedcentral.com/track/pdf/10.1186/s13018-018-0947-2.pdf

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32095908/