Akutte iskiassmerter – Ta´bare et hvil!
Det her er primært relevant for dig eller en du kender med nyligt opståede iskiassmerter (ca.0-3 ugers varighed).
Du kan roligt slå benene op og tage et hvil hvis du oplever, at det aflaster dine iskiassmerter. Yes det er HELT ok at hvile sig (i en periode). Jeg uddyber lige om lidt, men først er det vigtigt, at nævne at det grundlæggende når man oplever iskiassmerter og ondt i ryggen er at man fastholder et så højt funktionsniveau som muligt og dermed forbliver aktiv. Samt minimere brugen af passive behandlinger (massage, akupunktur, tape, cupping – listen er alen lang, desværre!) da de ikke er dokumenteret effektive. Samt fratager folks egen oplevelse af at kunne gøre noget selvstændigt ved deres problem. Det er super uheldigt når en god prognose er afhængig af at folk gør noget selv og vejledes hensigtmæssigt til hvad de kan gøre (Du kan gøre rigtigt meget selv – skønt!).
Det er ligeledes velkendt at man ikke længere anbefaler folk sengeleje da det passificerer og øger risikoen for en dårligere prognose. Men at tage et kortere hvil eller tre for den sags skyld på 15-20 minutter løbet af dagen for at aflaste for smerterne giver i min optik god mening. Det er absolut heller ikke det samme som sengeleje hvor man er decideret passiv det meste af dagen. Jeg mener vi skal passe på, at vores anbefalinger ikke bliver så firkantede at vi glemmer, at tilpasse dem det enkelte individ.
Der er ligeledes den overvejelse, at havde vi snakket om en forstuvet ankel havde vi ofte tilrådet den tilskadekomne at nedjustere aktivitetsniveauet for en periode og tage nogle hvil med benet over hjertehøjde specielt i de første dage. Hvorfor bør det være anderledes med iskiassmerter ?
Har vi en sten i den ene sko aflaster vi ligeledes ved at ligge vægten over i den anden sko indtil vi får tømt skoen.
Derudover ved vi at iskiassmerter (som er en overordnet betegnelse for flere mulige problemer) kan være forårsaget af irritation (inflammation) af nerven hvilket et for højt aktivitetsniveau muligvis vil fortsætte med at irritere hvis det ikke er tilpasset hensigtsmæssigt. Men hvor hvilene netop i starten kan være en komponent af den aflastning og aktivitet der er nødvendig for et godt forløb.
Kort opsummeret anbefales det ikke at hoppe i sengen og vente til iskiassmerterne forsvinder, Men at du muligvis holder nogle hvil i løbet af dagen i de første dage og eventuelt over de første par uger. Hold øje med om hvilene gavner dig og om du er på vej bedring – hvis ikke så skal du ændre strategi og eventuelt søge professionel vejledning.
Skriv, ring eller book en tid hvis du ønsker en plan tilpasset dig
Mere om iskiassmerter og diskusprolaps
Tak fordi du læste med.
fysioaalborg@gmail.com
Telefon: 30 71 14 15
CVR: 29022666
FysioAalborg
Hjulmagervej 11
9000 Aalborg