Fredagspral ? Ja måske, men i må bære over med mig når jeg deler den gode historie.
Faktum er at jeg er silkeborg fan og derfor altid går weekenden i møde med en vis portion skepsis, så derfor besluttede jeg mig at dele den gode historie med jer allesammen så weekenden starter godt.
En netop afsluttet patient har sendt mig denne besked efter vi afsluttede hendes forløb på klinikken.
Hej Brian!
Jeg vil sige dig tusinde tak for din hjælp til at få mig på benene igen, jeg var gået helt i stå med alt. Efter to mndr.hvor jeg ikke kunne gå hjemmefra, men kun kunne færdes indendørs med krykker, på grund af smerter i ben og hofte, er jeg nu i gang igen som før i tiden. Du har, ved at spørge grundigt ind til mine problemer , fundet de helt rigtige øvelser til mig som jeg skal lave hjemme ,jeg har været meget flittig til at bruge dem da jeg hurtigt fandt ud af at de virkede rigtig godt. Jeg har besøgt dig 4 gange fra d. 30-1 til og med d.23-3- 2017. Jeg er 76 år og har altid klaret mig selv, dejligt ikke at være afhængig af fremmedhjælp til daglige gøremål. Jeg kan varmt anbefale dig til andre som har brug for råd og vejledning hvis kroppen driller, selv er jeg meget overasket over min fremgang på så kort tid, så endnu en gang, mange tak Brian fra Ketty Sørensen. J J
Det er da super dejligt at folk i en travl verden tager sig tid til at fortælle andre, at de sætter pris på deres hjælp og vejledning – specielt når man forsøger at skabe en klinik med fokus på værdier som seriøsitet, grundighed og tid til den enkelte patient.
En endnu vigtigere pointe fra mit perspektiv er, at det fortæller os at man ikke skal affinde sig med sine symptomer eller at alderen bør være en forhindring for at få bedre livskvalitet før man er grundigt undersøgt og vejledt.
God weekend allesammen
Brian
fysioaalborg@gmail.com
Telefon: 30 71 14 15
CVR: 29022666
FysioAalborg
Hjulmagervej 11
9000 Aalborg