Der er rigtigt mange meninger om hvordan rygsmerter og iskias kan og bør behandles.
En af metoderne som man har brugt de seneste godt 60 år til folk med rygsmerter og iskias / udstrålende smerter i benet som stammer fra lænderyggen er steroid indsprøjtninger også kendt som en lumbal epidural steroid injektion.
Som fysioterapeut i USA var det ikke atypisk at patienterne berettede at de under en episode med rygsmerter eller iskias havde fået en steroid indsprøjtning. Herhjemme er det ikke min oplevelse, at det forekommer særligt ofte og i de tilfælde hvor patienter har fået en sådan har det sjældent gjort andet end at give en kortvarig smertelindring.
Den oplevelse bakkes nu op af en større undersøgelse som har kigget på effekten af steroid indsprøjtninger på folk med iskias. Undersøgelsen viser at når man måler på smerten er der en hurtig lindring men samtidig kun kortvarig effekt af at modtage en steroid indsprøjtning. Derudover viser undersøgelsen også, at det at modtage en steroid injektion ikke reducerer sandsynligheden for senere operation.
Det bør også nævnes at undersøgelsen ikke mener der er belæg for at være bekymret over alvorlige bivirkninger ved en eventuel steroid indsprøjtninger da det kun forekommer yderst sjældent.
I mine øjne betyder det at indtil andet er bevist ved man nu som patient hvad man kan have af forventninger til en eventuelt steroid indsprøjtning. Så den vurdering man skal tage som patient er vel om man har så ondt, at man er villig til at tage den risiko for f.eks infektion der altid er når huden perforeres og eller man arbejder tæt på rygmarven set i lyset af den i bedste fald kortsigtede lindring af smerte.
Har du lyst til selv at forsøge at gøre noget ved iskias eller rygsmerter så se disse øvelser. Her forklares hvad du bør gøre afhængigt af hvordan dine smerter er. Er du i tvivl så book en tid.
Kilde:
Epidural Corticosteroid Injections for Radiculopathy and Spinal Stenosis: A Systematic Review and Meta-analysis. Roger Chou, MD; Robin Hashimoto, PhD; Janna Friedly, MD; Rongwei Fu, PhD; Christina Bougatsos, MPH; Tracy Dana, MLS; Sean D. Sullivan, BScPharm, PhD; and Jeffrey Jarvik, MD, MPH
fysioaalborg@gmail.com
Telefon: 30 71 14 15
CVR: 29022666
FysioAalborg
Hjulmagervej 11
9000 Aalborg