Hvordan behandler vi atleterne når de har brug for genoptræning.
Sportens verden og dermed de mennesker der agerer indenfor den er utvivlsomt under stor bevågenhed. Det er ikke noget nyt, men pga det perspektiv vi har på atleter og de ringe i vandet det spreder til den resterende befolkning på godt og ondt er det et vigtigt punkt at fokusere på.
Jeg har derfor inviteret min newzealandske kollega og fysioterapeut Greg Lynch indenfor i podcast universet til en snak om hvorledes atleter kan rehabiliteres og hjælpes når de skal retur til deres idræt. Idrætten som for nogles vedkommende er en levevej og identitet.
Store sportsbegivenheder som de netop afsluttede Olympiske Lege i Tokyo, EM i fodbold og Tour de France er eksempler på det store fokus det er på atleter, sporten og derfor også deres måde at behandles og genoptrænes på.
Derfor deler vi nogle af vores tanker omkring genoptræning / rehabilitering og behandlingsformer atleterne modtager, Men også hvilke der er helt grundlæggende. Store begivenheder som ovennævnte viser typisk at atleterne modtager masser af passive og ikke-involverende og ikke underbyggede behandlinger som f.eks kinesiotape, cupping, akupunktur og lignende. Behandlingerformer som disse er i bedste fald det man må betegne som “marginal gains” og i værste fald kunne de have en negativ effekt på såvel atlet som de forventninger vi som tilskuere har til hvad der er vigtigt for at nå til tops i idrættens verden.
Derfor har idrættens verden og os sundhedsfaglige også et ansvar for hvorledes vi italesætter brugen af vores ageren, herunder behandlingsformer.
Udover at vi deler vores overvejelser, tanker, kliniske fif, diskuterer vi følgende emner;
Vigtigheden i at forstå mennsket uafhængigt af om de er atlet eller ej, herunder deres forventninger.
Hvorfor det er vigtigt at forstå sporten atleten dyrker og de fysiske krav den stiller også af teknisk karakter.
Er der noget vi specifikt anvender til undersøgelse og behandling.
Hvordan forholder vi os til passive behandlingsformer og hvorfor betyder det noget at atleten forstår hvad det er disse kan tilbyde og ikke tilbyde.
Da både Greg og jeg er biased i forhold til Mekanisk Diagnostik og Terapi (MDT) som en del af den fysioterapeutiske ræssonering diskuterer vi hvorledes dette passer på atleter og hvorfor det måske netop passer rigtigt godt på denne aktive målgruppe.
Vi kender også alle sammen de situationer hvor vi har behov for atleten reducerer deres load for en periode, så hvordan håndtere vi disse situationer og hvordan forklarer vi det til atleten så de er en del af løsningen fremfor bare at skulle “bakke af”.
At arbejde med atleter indebærer også at arbejde med deres trænere, coaches, psykolog og ved unge atleter ofte deres forældre. Hvorledes går vi til det, det handler jo om optimering og ikke at vise at vi har ret for så kommer det sjældent atleten tilgode.
Slutteligt kommer vi med nogle råd til folk som ønsker at arbejde med atleter som end el af deres kliniske praksis.
