Slip af med nakkesmerterne

Brian Østergaard Sørensen
22 marts 2018

Træt af nakkesmerterne ?

Se den her korte video som er lavet for at hjælpe dig godt igang med at gøre noget ved nakkesmerterne og læs indlægget.

En meget stor del af befolkningen oplever nakkesmerter i deres voksenliv. For de fleste drejer det sig om forbipasserende symptomer, som periodevist varierer i intensitet og dermed har varierende påvirkning på dagligdagen og funktionsniveauet.

Man ved at nakkesmerter ikke kun forekommer på grund dårlige siddestillinger og slappe muskler men i høj grad også er relateret til psykologiske og sociale faktorer som f.eks. bekymringer, stress og det generelle velbefindende.

At udviklingen af nakkesmerter er en blanding af mange faktorer og ikke mindst, at det er individuelt hvad der fører til det enkelte individs udvikling af nakkesmerter, betyder at man ikke kan sige, at folk med nakkesmerter bare skal få styr på deres bekymringer eller lave nakkeøvelser.

Omvendt betyder det heller ikke at man skal ignorere lavthængende frugter. F.eks ved man regelmæssige stillingeskift reducerer udvikling af nakkesmerter. Man ved også at fysisk aktivitet virker forebyggende og reducerer såvel perioden med nakkesmerter som den intensitet nakkesmerterne har. Alle former for fysisk aktivitet vil sandsynligvis gøre en positiv forskel på dine nakkesmerter, men for nogle ser det ud til at styrkende træning med specifikt fokus på nakke og skulder øvelser er det bedste valg.

Det er selvfølgeligt nemt, at sige det er en lavthængende frugt at blive fysisk aktiv, da alle ved at det kan være svært at komme igang. Man kunne også vende den om og i stedet tænke at lidt er bedre end ingenting. Faktum er at måske er lidt faktisk tilstrækkeligt.

kilder:
Blangsted et al. (2008) One-year randomized controlled trial with different physical-Activity programs to reduce musculoskeletal symptoms in the neck and shoulders among office workers. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, Supplement.

Ken Fredin, Håvard Lorås. (2017) Manual therapy, exercise therapy or combined treatment in themanagement of adult neck pain A systematic review and metaanalysis. Musculoskeletal Science and Practice.

Nakkesmerter er nogle gange sammenfaldende med hovedpine og på dette link får du adgang til simple øvelser som du kan forsøge dig med.

Tak fordi du læste med
Brian


Seneste nyt

| ,

Let´s make a revolution – Optimer din behandling

Du skal stille nogle krav til de der skal hjælpe dig med dine rygsmerter. Hvem skal du se når du …
| ,

Tim Beames Graded motor imagery (GMI) og så meget mere.

I denne episode af klinikkens podcast The FysioAalborg Pod har jeg talt med den engelske fysioter…
|

Iskias – En samtale med Tom Jesson om iskias smerter.

Tilbage i sommeren 2020 havde jeg fornøjelsen af en samtale med den engelske fysioterapeut Tom Je…

Tag kontakt eller følg med

Altid 100 % uforpligtende.

© 2021 All rights reserved.
Danske Fysioterapeuter medlem: 14296

Kontakt & info

fysioaalborg@gmail.com
Telefon: 30 71 14 15
CVR: 29022666

Adresse

FysioAalborg
Klokkestøbergade 17
9000 Aalborg